En miljøbevidst virksomhed
Vores daglige arbejde med kemikalier, farver, affald, afvaskninger, papirindkøb etc. har krævet, at vi tænker miljøet ind i daglige rutiner og arbejdsgange. Derfor har vi valgt at udmønte vores naturlige miljøbevidsthed i miljømærkninger. Vi er både et Svanemærket (www.ecolabel.dk) og Blomstmærket trykkeri. Vi blev FSC-certificeret* i 2014 og indførte ligeledes i 2014 Klima-beregning.
Det grønne regnskab
I samarbejde med Miljøstyrelsen indførte Litotryk København A/S, som landets første grafiske virksomhed, et miljøledelsessystem, der hvert år bliver offentliggjort i vores grønne regnskab. Således har vi siden 1996 registreret vores forbrug af energi og vand samt alt omkring vores forbrug og afskaffelse af kemikalier, farver og papir.
FSC-mærket
FSC-mærket på tryksager er garanti for at træet i papiret kommer fra skovdrift, hvor der tages hensyn til dyre- og planteliv, samt de mennesker der lever i og af naturen. FSC-mærket kan sidde på træ og andre produkter, herunder papir, hvori træ indgår. Vælger du FSC-mærket på din tryksag, vælger du bæredygtigt papir og miljørigtig produktion.
Svanemærket
Svanen er Nordisk Ministerråds miljømærke for produkter, der ikke er fødevarer. Svanemærket viser at varerne er blandt de mindst miljøbelastende i den pågældende varegruppe. Mærket sætter grænser for udledning af giftige stoffer og for indholdet af uønskede stoffer i varen.
ClimateCalc
ClimateCalc har til formål at tilvejebringe eksakt information om det individuelle grafiske produkts klimabelastning set i et livscyklusperspektiv. Kun på baggrund af en sådan information kan tryksagskøberen og den grafiske virksomhed foretage en prioriteret indsats med henblik på at minimere klimabelastningen før en eventuel neutralisering eller kompensation.
Dokumentation.
CSR-kodeks
Grafisk Arbejdsgiverforening og HK/Privat har sammen udarbejdet et CSR-kodeks, som er målrettet den grafiske branche. Kodeks skal være med til at udstikke rammerne for en standard og en praksis omkring social ansvarlighed for fremstilling af grafiske produkter og serviceydelser – både nationalt og internationalt.
Dokumentation.
Grøn smiley
Den grønne smiley tildeles virksomheder, der ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. En virksomhed kan kun få en grøn smiley, hvis den har fået gennemgået sit væsentlige arbejdsmiljø. Det vil sige, at den enten er blevet screenet eller har haft et risikobaseret tilsyn. Litotryk er tildelt en grøn smiley.
Dokumentation.